Velkommen som patient hos Lønbjerg Fysioterapi.
For at kunne give den bedste behandling til dig, er det nødvendigt at vi noterer og behandler
oplysninger om dig. Hvilke og hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du læse mere om nedenfor.
1. Hvilke oplysninger behandler vi?
I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige
forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage.
De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090
af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler). Udover de
helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre
sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9. Oplysningerne
anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er
forbundet hermed.
Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger
noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018:
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].
[Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre
markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker
med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018:
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1].]
2. Videregivelse af oplysninger
Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold,
men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort
personale. Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske
med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden
samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler
herom findes i sundhedslovens kapitel 9. De oplysninger vi har registreret til brug for
afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at
gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks.
af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til
den, der skal betale.
3. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende
tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige
tilfælde kan journalen opbevares længere. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så
længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
4. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter
autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er
fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse. For oplysninger, der ikke er omfattet af
patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til
at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
5. Klage
Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet,
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på
www.datatilsynet.dk. Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Adresse: Skolegade 30, 3 sal.
6700 Esbjerg
Tlf: 23 93 52 35
Mail: info@loenbjergfysioterapi.dk
CVR: 40232087
Mandag: 9:00 - 17:30
Tirsdag: 9:00 - 15:00
Onsdag: 9:00 - 17.30
Torsdag: 9_00 - 15.00
Fredag: 9.00 - 17:30
Lørdag: 9.00 - 14.00 (evt. ring/skriv for tid)
Søndag: 9.00 - 14.00 (evt. ring/skriv for tid)
Copyright © All Rights Reserved